Graviditeten med Casper

16-12-2009 (11+4) – Epilepsi kontrol og nakkefoldsskanning

I dag har jeg været til skanning og epilepsi kontrol på Glostrup Hospital. Flemming var desværre ikke med, da han har meget travlt på arbejdet her op til jul.

Jeg fik lavet nakkefoldsskanning selvom det først var meningen at jeg skulle have den lavet mellem jul og nytår, men lægen sagde at babyen lå helt rigtig og at vi lige så godt kunne lave undersøgelsen med det sammen. Alt gik rigtig fint, min risiko vurdering blev sat til 1:15687, så det er jo rigtig flot.

Jeg vidste faktisk slet ikke jeg skulle skannes, havde bare fået et brev hvor der stod at jeg skulle til samtale, så var lidt overrasket da hun sagde at vi lige snakkede lidt og så skannede hun mig derefter. Jeg sagde også til hende at Flemming ville blive rigtig skuffet nu hvor han ikke var med til nakkefoldsskanningen, men jeg fik 2 fine billeder med hjem.

Det var bare en rigtig god skanning, babyen lå og bevægede sig, det først minut bevægede den sig rigtig meget og derefter gad den ikke rigtig mere, men når jeg grinte og brugte mavemusklerne så lavede den små fine hop der inde, den var bare så fin. Jeg fik helt tåre i øjnene ville så gerne have haft Flemming med, men han må komme med næste gang.

Epilepsi kontrollen gik også rigtig fint, jeg fik af vide at jeg nok skulle op i medicin, men at hun ville ringe til mig når hun havde fået svar på min blodprøve.

Jeg har valgt at være med i en undersøgelse af gravide med epilepsi, det er sådan et spørgeskema der bliver udfyldt i løbet af min graviditet og så skal barnet og jeg vist til en undersøgelse når barnet er blevet 1 år.

Alt går ellers bare helt fint, har det stadig som jeg plejer, bortset fra at maven er begyndt at vokse og jeg kan ikke længere lukke mine almindelige bukser.

Min termin er nu endelig lagt fast til den 3. juli 2010, vi glæder os bare så meget til sommer.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *