Blog,Casper

Juleaften

I år er det os der holder juleaften – jeg elsker at holde jul…

Det har været en helt stille og rolig juleaften, vi startede rigtig tidligt for Casper’s skyld. Mine forældre, hans mormor og morfar kom ved 12 tiden og hyggede med os, mor og jeg bagte brunkager og hyggede os men Flemming og far var nede og aflevere en film og nede og sige “God Jul” til Flemmings forældre.

Casper sov en rigtig fin lur på et par timer – måske 3 timer. Man kunne godt mærke på ham at der skulle ske noget helt bestemt. Da kl. nærmede sig 16 kom Louise og Jeanette og sagde “God Jul” og vi åbnede gaverne fra Louise og hun åbnede sine fra os, for hun kunne ikke komme hjem til os 2. juledag og få gaver og julehygge.

Sabine og Rasmus kom også lige omkring kl 16 så der var huset fyldt. Jeanette og Louise gik dog hurtigt igen, da de jo skulle hjem og hjælpe.
Casper begyndte lige så stille at få sine gaver fra kl 16 af og han blev rigtig glad og syntes det var rigtig sjovt med alle de gaver og ville gerne åbne flere.
Vi fik rigtig lækker mad and, flæskesteg, hvide kartofler, brunede kartofler, rådkøl, chips, andesauce og flæskestegssauce – num num num…
Under middagen legede vi “lys” leg, det går ud på at man har et lille lys foran sig og så den persons-lys der brænder i længst tid har vundet en gave – selve lys-gaven. Sabine var den heldige vinder i år.

Til dessert fik selvfølgelig mor’s hjemmelaved Ris a la mande med kirsebær sauce. Far var den heldige der vandt mandelgaven.

Så skulle der danses om juletræet og Casper syntes det var rigtig hyggeligt han smilede helt vejen rundt og hyggede sig så meget – vi fik synget et par sange indtil Casper sagde “nai” og så begyndte vi at åbne de sidste af Casper’s julegaver, han vare rigtig træt her til sidste og den sidste gave måtte vente til dagen efter, han kom i seng og sov som en sten – den lille trold.

så satte vi andre os ind i stuen og åbnede vores julegaver, sikke en masse fine ting. Flemming fik rigtig snydt mig –  jeg havde ønsket mig en Dolce Gusto kaffemskine, lidt i sidste øjeblik og den er jo meget dyr og så kom han for et par dage siden og lagde en lille pakke under juletræet og sagde at han jo altså havde bestilt min gave så jeg måtte være hurtigere ude næste gang… og såvar det så alligevel en Dolce Gusto kaffemaskine – og hvor er jeg bare sååå glad for den, den laver rigtig lækker kaffe og jeg elsker de varianter med mælk til – nu er jeg jo meget en kaffe med mælk pige så det giver jo meget god mening.
Ud over den fine maskine fik jeg en masse tøj og bage-tøj.

Alt i alt en rigtig dejlig juleaften – hvor alle hyggede sig.

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *