Blog,Casper

Det lille hus rammes af forkølelse

Nu er vi alligevel ramlet ind i en smule sygdom igen, Flemming ligger der hjemme og har meget ondt i halsen, han var også hjemme fra arbejde i går.

I går havde jeg selv ondt i halsen, men i dag er det stor set væk, kun noget forkølelse tilbage. I morges ringede de fra vuggestuen og sagde at Casper havde fået øjnbetændelse eller forkølelse i øjnene, jeg tror mest på at det er forkølelse, men nu må vi jo se når jeg henter ham, de sagde at vi ikke behøvede at hente ham, så det tror nok også mest på at det er forkølelse.

I går aftes hyggede vi bare – jeg lavede indisk gryderet – det smagte bare super godt, heldigvis er der rester tilovers, så i dag skal der ikke laves mad.
Fik også lige taget et rigtig godt billede af mig selv i går, hvis jeg selv skal sige det, så det kommer da lige på.

Jeg har på fornemmelsen at der er møde i daginstitutionen i dag angående det nye intranet, det skulle være noget om hvordan man finder rundt og hvilke nyheder der kommer der osv. Jeg kunne ikke finde mødet eller noget om mødet på intranettet, enten tyder det på at jeg kraftigt har brug for at komme med til det møde eller også er det fordi det stod på en seddel nede på stuen. Jeg må se på det når jeg henter Casper.

Jeg har ikke rigtig fået strikket de sidste par dage, har bare ikke kunne tage mig sammen til noget som helst når Casper først er blevet puttet, så jeg har bare ligget på sofaen og slappet af og så gået tidligt i seng, jeg må have brug for det.

I aften vil jeg rigtig sidde og strikke (siger jeg til mig selv endnu engang).

Du kan måske også lide...

1 Kommentar

  1. Det er synd i skal være så plagede af alt mulig dårligdom.Jeg håber i snart alle er friske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *