Kanelsnegle med et twist af marcipanbrød

Disse kanelsnegle bliver rigtig bløde og snaskede, lige som kanelsnegle skal være…

Omkring 32 kanelsnegle.

Dej:
50 g gær
3 dl mælk
1 æg
100 g margarine
120 g sukker
1 spsk kanel
1 spsk kardemomme
1/2 vanillestang (kun kornene selvfølgelig)
ca. 700 g mel

Remonce:
250 g blødt smør
100 g sukker
100 g brun farin
3 spsk kanel
3 marcipanbrød á 25 g

Lun mælken og opløs gæren heri.
Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen rigtig godt til den er fin og ensartet.
Lad den hvile og hæve i ca. 20 min. Imens laves remoncen.
Bland smør, sukker, brun farin og kanel sammen, til det bliver en ensartet masse. Herefter tages de 3 marcipanbrød og smuldres i remoncen og det hele røres godt rundt.

Nu deles dejen i 2 og den rulles ud til den er omkring 0,5 cm tyk, smør remonce på og rul dejen sammen til en pølse. Skær sneglene ud i ca. 3 cm tykke stykker. Og læg den en smule tæt på en bageplade med bagepapir på.

Lad sneglene hæve i 45 min og bag den derefter i ca. 15 min eller til de er gyldne og flotte ved 180 grader.

Rigtig god fornøjelse, de er både gode lune lige fra ovnen og også efter de er kølet af.

20130428-204622.jpg

20130428-204644.jpg

20130428-204651.jpg

Jeg elsker kommentarer