18-06-2010 (37+6) – Vandet går

Vandet begyndte så små at sive klokken 9 om morgnen, Flemming var lige taget på arbejde. Jeg var i tvivl om det var vandet der var gået eller om det var slimproppen, men da det så småt havde sivet i et par timer tænkte jeg at det nok var vandet der var gået. Omkring kl. 12 ringede jeg til Flemming og sagde at vandet måske var gået, Flemming sagde ”hvad mener du med måske” og spurte om jeg havde ringet til fødegangen, men det havde jeg jo ikke for så skulle jeg jo sikkert derind og jeg følte mig bare slet ikke parat, inden jeg havde ringet til Flemming havde jeg ryddet op og ordnet opvasken for hvis det nu det var vandet, ville jeg gerne have at der var pænt der hjemme.

Jeg ringede til fødegangen og fik besked på at komme ind så vi kunne være sikre på at det var vandet der var gået, så jeg aftalte at vi kom ind ved 14 tiden. Ved 13 tiden kom Flemming hjem fra arbejde og vi pakkede en taske med alt det nødvendige og kørte ud til hospitalet.

På fødegangen fik vi bekræftet at vandet var gået og jeg fik en stikpille der skule sætte veerne i gang, så blev vi sendt hjem og bedt om at komme igen ved 21 tiden for at se om stikpillen havde hjulpet.

På vej hjem ringede vi til Sabine og sagde at nu var vandet gået og at der nok ikke gik så lang tid før det hele startede. Vi ringede også til vores forældre.

Da vi kom hjem var klokken ca. 17. Jeg prøvede at sove, men jeg kunne slet ikke falde i søvn fordi jeg var så spændt på det hele. Så jeg satte mig og så noget fjernsyn og talte i telefon med mor for at få tiden til at gå. Pludselig gik vandet så jeg måtte løbe ud på toilettet. Jeg troede ikke at vandet kunne gå efter at det rent faktisk var gået, så jeg fik et chok. Lidt før vi skulle ud af døren begyndte der at komme veer og vandet holdt op med at sive ud.

Vi kørte ud til hospitalet, da vi kom derud gav de mig endnu en stikpille og da mit blodtryk var for højt ville de ikke sende mig hjem igen, så jeg blev sendt til barselsgangen. Jeg fik noget smertestillende og en søvndyssende pille med derop så jeg kunne sove, men det virkede slet ikke. Da vi kom op på barselsgangen var veerne virkelig slemme. Hele natten ringede jeg efter sygeplejersken for at få noget smertestillende, men de kørte bare en strimmel og sagde at man ikke kunne se at jeg havde veer. Det sidste jeg fik at vide var at det kunne være at jeg blev sendt hjem i morgen. Det kunne jeg slet ikke overskue, da smerterne var så slemme at jeg ikke kunne sove og kun holde ud at ligge på højre side. Dagen efter hentede Flemming morgenmad til mig, men jeg kunne slet ikke spise noget. Da Flemming havde spist færdig ringede jeg efter sygeplejersken og sagde at jeg gerne ville op på fødegangen og det fik jeg lov til.

Da vi kom op på fødegangen kom jordmoderen Merle. Hun sagde at hun lige ville kigge på mine papirer og så ville hun komme igen. Det føltes som om der gik timer og jeg lå bare og ventede og havde ondt. Efter et stykke tid ringede jeg på klokken og hun kom ind igen. Jeg fortalte at nu gjorde det altså så ondt at de måtte give mig noget smertestillende, for nu kunne jeg altså ikke holde det ud mere. Så blev jeg kørt hen på en fødestue med det samme. Hun sagde at hun skulle bede om tilladelse til at give mig en epidural blokade, da jeg ikke var mere end 1 cm åben. Kort efter kom hun ind og sagde at jeg gerne måtte få epidural blokaden, det var jeg rigtig glad for at høre. Jeg fik lov til at tage et bad, det var dejligt, men fordi jeg havde så ondt kunne jeg ikke nyde det så meget.

Klokken 12 kom narkoselægen og lagde blokaden, man skulle sidde op og bøje sig forover, det gjorde rigtig ondt at sidde sådan, første gang ramte han forkert, men anden gang var den der. Efter en halv time begyndte den at virke det var rigtig dejligt, men den virkede kun omme i ryggen, ikke i veerne på maven, jordmoderen sagde at vi lige så tiden an. Da klokken var 13:10 fik jeg noget mere smertestillende fordi det gjorde ondt igen, jordmoderen undersøgete mig og sagde at jeg nu var jeg 8 cm åben og at det er derfor at epidural blokaden ikke rigtig virkede mere.

Så ringede Flemming til Sabine og sagde at hun hellere må komme med det samme fordi jeg var så meget åben og der jo nok snart skete noget. Sabine komme klokken 14 og Flemming gik ned og hentede hende, han havde nok alligevel brug for en smøg.

Klokken 14:10 skulle jeg prøve at gå på toilettet, men jeg kunne bare ikke, det gjorde ondt når jeg skulle gå rundt og jeg fik også kvalme af at sidde ude på toilettet. Klokken 14:40 lagde jordmoderen et kateter, jeg havde hørt at det skulle gøre rigtig ondt, men det var faktisk ikke så slemt. Det var til gengæld slemt at skulle ligge på ryggen, Sabine troede at jeg sagde ”av av av” på grund af kateteret, men det var fordi jeg lå på ryggen. Lidt efter, da klokken var 14:50, fik jeg lagt vee-drop for at sætte gang i veerne og jeg fik også lov til at få lattergas, det var lidt svært at bruge lattergassen til at starte med, men efter et stykke tid var det let nok.

Klokken 15 var der jordemoder skift og nu kom Alice ind sammen med en elev, den nye jordemoder talte meget lavt og jeg kunne næsten ikke høre hvad hun sagde, så jeg måtte bede hende tale meget højere og det gjorde hun så.

Jeg syntes ikke at min lattergas virkede så godt, så jeg spurte om der ikke kunne blive skruet for den, så kiggede Alice på niveauet af den og sagde at jeg jo næsten ikke havde fået noget og så skruede hun ellers bare op så jeg blev hel rundtosset. Jeg kunne på et tidspunkt slet ikke overskue at tage masken væk fra munden for jeg syntes bare at veerne var oven i hinanden. Klokken 16 kom veerne med 2-3 min interval.

Klokken 18:30 fik jeg endnu et kateter.

Klokken 19:35 kom der en læge ind og fortalte at nu ville de prøve at få ham ud med sugekop og hvis det ikke virker blev det akut kejsersnit, jeg tænkte at det lød meget vildt med den der sugekop og tænkte at nu kommer det rigtig til at køre ondt, et kort øjeblik tænkte jeg på om vi ikke bare kunne springe sugekoppen over og gå videre til kejsersnittet.

Så fandt de sugekoppen frem og jeg spurte om jeg ikke lige må se den inden, og jeg for lov til at se den. Klokken 19:40 satte de sugekoppen på hans hoved, jeg fik besked på at tage fat i mine ben for at kunne presse med, men jeg syntes det er så svært at skulle have fat i benene, så det endte med at jordemoderen og Sabine holdt mine ben. Første gang sprang sugekoppen af, men den kom hurtigt på igen, pludselig siger de ”nu er hovedet ude” og de fortæller også at han er stjerne kigger, herefter måtte jeg kun gispe og så var kroppen ude, det hele tog kun 10 min, klokken 19:50 blev han født. Jeg er glad for at jeg alligevel ikke skulle have kejsersnit.

Jeg skyndte mig at sige til Sabine og Flemming at de skulle finde kameraet frem, så vi kunne få nogle billeder.

Casper blev til at starte med lagt op på min mave så jeg kunne se ham og kort tid efter tog de ham igen så han kunne blive tørt af og blive pakket lidt ind. Så fik jeg ham igen, denne gang med en dyne og en varmelampe, han var bare så fin, man kunne godt se at han var taget med sugekop, hans hoved var blevet temmelig langt. Efter vi alle havde hygget med ham, kørte Flemming og Sabine en tur for at få noget luft og noget mad, efter de havde spist kørte Flemming Sabine hjem. Mens de var væk kom jordemoderen og eleven ind til mig igen for at måle og veje ham, han var 47 cm lang og vejede 2940g, så han var slet ikke så stor som alle havde skudt ham til at være. Jeg fik så fjerne mit drop og fik en fin bakke med vand, juice og sandwich og flag selvfølgelig. Så kom Flemming tilbage og vi blev kørt op på barselsgangen igen. Inden vi kørte fra fødestuen fik jeg af vide af jordemoderen at hun syntes jeg havde klaret det rigtig flot og at hun havde regnet med at det var endt med kejsersnit fordi jeg var så træt og havde så lidt energi.

Vi var først oppe på barselsgangen ved 23 tiden så vi sagde til familien at de måtte vente til i morgen med at komme og se lille Casper.

Jeg sov en god nats søvn og hørte slet ikke Casper, men jeg havde jo heller ikke sovet i lang tid. Flemming hyggede med Casper hele natten og fortalte dagen efter at Casper havde haft hikke i en hel time.

Dagen efter ved 13 tiden kom hele familien for at se ham.

Casper og jeg skulle blive en ekstra nat på barselsgangen, fordi vandet var gået så lang tid før jeg fik veer. Mens vi var på barselsgangen fik Casper hovedpine medicin, fordi han var blevet taget med sugekop, det var noget lyserødt flydende noget som smagte af jordbær, så det var ikke så slemt.

Første nat måtte Flemming jo overnatte og det var bare så dejligt, den anden nat måtte Flemming køre hjem, det føltes bare så mærkeligt at været helt alene med Casper på hospitalet.

17-06-2010 (37+5) – 4. jordemoderundersøgelse

I dag har jeg været til jordemoderundersøgelse, mit blodtryk er stadig meget højt, men blev ikke sendt på fødegangen på Herlev Hospital denne gang.

Jeg blev bedt om at ligge mig ind på en briks og slappe af i en halv time og så se om blodtrykket faldt, det gjorde det heldigvis.

Jeg fik besked på at ringe til min læge og få en tid om 4 dage for at få det tjekket igen.

13-06-2010 (37+1)

De sidste par dage har mine hænder sovet en del pga. alt det vand i kroppen, men min venstre hånd er begyndt at gøre rigtig ondt – jeg kan næsten ikke gribe om ting uden jeg for smerter inde i hånden. Så i morgen ringede jeg til lægevagten, jeg blev bedt om at komme derud.
Da jeg kom der ud viste det sig at mit blodtryk var steget yderligere siden i onsdags og var nu på 144/100 så en tur til op på fødegangen. Nu kom jeg så igennem hele turen igen, alt var stadig fint udover blodtrykket jeg fik besked på at hvis jeg begyndte at få hovedpine, flimmer for øjnene eller ondt i maven skulle jeg ringe til dem. De gav mig noget akupunktur i venstre hånd og i fødderne som skulle hjælpe på alt det vand jeg har i kroppen. Det hjalp og nu er min hånd meget bedre. Der er desværre 2 ugers ventetid på at komme i akupunktur behandling og der er det jo forsent, så jeg må bare holde mig i ro.

09-06-2010 (36+4) – 3. lægeundersøgelse

I dag har jeg været til lægeundersøgelse, hun syntes mit blodtryk var meget højt 140/95, det var specielt det sidste tal der var højt. Der var også lidt protein i min urin, så hun ville ringe og tale med fødeafdelingen om det var i orden eller om de ville have mig ind og kigge nærmere på det. Det kan være tegn på svangerskabsforgiftning, det håber jeg ikke det er.

Min læge ringede tilbage et par timer efter og sagde at skulle køre ud på fødegangen på Herlev Hospital og blive undersøgt for svangerskabsforgiftning. Da jeg kom der ud var der jordemoder skift så jeg måtte lige vente lidt.
Da jeg kom ind fik jeg målt mit blodtryk, der stadig var for højt, så fik jeg kørt strimmel i 40 min og alt var heldigvis fint. Så fik jeg målt min temperatur og lavede urinprøve og til slut taget blodprøve. Temperaturen og urinprøven var fine så jeg fik af vide at hvis det viste sig at der var noget med blodprøven ville de ringe til mig, så jeg måtte gerne bare tage hjem. De ringede ikke tilbage så blodprøven har også været fin.

05-06-2010 (36+0) – Surprise Babyshower

I dag var jeg inviteret til tøse hygge hjemme hos Sabine, men det viste sig at være Surprise Babyshower, jeg er aldrig blevet så overrasket i helt mit liv, kan stadig ikke helt forstå det.

Jeg skulle være der 13:30, før jeg skulle der hjem skulle Flemming og jeg et smut hjem til Liselotte og Allan for det var jo fars dag, da jeg sagde at nu måtte jeg hellere se at komme af sted, fik Liselotte, Louise og Jeanette pludselig rigtig travlt, for de skulle ud og shoppe, jeg tænkte slet ikke over at det var grundlovsdag og at alt havde lukke, det eneste jeg tænkte var det gad jeg da egentlig også god. Flemming blev beordret at forsinke mig så de kunne nå ud til Sabine inden mig, så jeg skulle lige køre Flemming hjem inden jeg kunne køre mod Herlev.

Da jeg så kom hjem til Sabine, sad alle bare inde i stuen med kameraer og råbte surprice, jeg fik et kæmpe chok og var så overraket.

Alt var bare så fint der var Babyshower banner, balloner, bordpynt og meget mere, alt var bare så flot. Da jeg fik sat mig og var faldet lidt ned over hele overraskelsen holdt Sabine en rigtig fin tale, fik helt tåre i øjnene. Hun er bare den bedste søster i verden.

Der var en masse gaver, jeg fik både babytøj, bamser, pusle ting og meget mere, det var så flot og fint. De havde også alle sammen tegnet på en hvid sparkedragt, den er bare så sød.

Efter jeg havde åbnet gaver, fik vi Babyshower kage, min mor havde lavet den flotteste ”Amerikanske” kage, inden i var der lagkagebunde og hindbærcreme, den smagte bare himmelsk.

Så have Sabine fundet på forskellige lege, en hvor alle skulle gætte på hvor meget jeg målte rundt om maven, jeg har jo ikke selv målt mig, så jeg vidste det jo heller ikke selv og alligevel kom jeg tættest på, jeg gættede på 120 cm og jeg målte 122 cm, de andre gæt var meget spredt, det laveste gæt lå vist omkring 95 cm og det højeste lå på 165 cm – det var rigtig sjovt.

Så var der sangleg hvor vi var delt op i hold og skulle afslutte børnesange.

Så skulle gæsterne tippe på om jeg håbede/troede at Casper kommer til at ligne mig, Flemming eller postbuddet på forskellige punkter f.eks. om han fik mine øjne, øre eller intelligens. Mor vandt med flest rigtige.

Og så til slut Kim’s leg.

Alle hyggede sig og det var bare en rigtig god dag, den vil jeg aldrig glemme.

Gæster: Sabine og Mor (Arrangører), Mormor, Liselotte, Jeanette, Louise, Kirsten og Julie (Inge og Rikke kunne desværre ikke komme).

04-06-2010 (35+6) – Sidste arbejdsdag

Hvor har jeg bare tænkt meget over denne dag.

Da jeg stod op havde jeg virkelig sommerfugle i maven, og jeg tænkte meget over alle mine morgen rutiner, som der nu kommer til at gå et godt stykke tid før jeg skal ind i dem igen.

Men det er nu dejligt ikke at skulle så tidligt op om morgnen og ikke være nød til at cykle i regnvejr.

Jeg fik sagt farvel til alle mine kollegaer og gav kage, det var en rigtig hyggelig dag, og da jeg nåede til at skulle hjem, glædede jeg mig virkelig til at kunne slappe af. Den sidste uge på arbejdet har virkelig været hård, ikke sådan med arbejde, men fordi jeg virkelig har fået meget vand i kroppen, da jeg tog hjem i dag havde jeg så meget vand i fødderne at jeg næsten ikke kunne bevæge mine ankler og så er mine fingre og hænder også begyndt at sove næsten hele tiden, fordi vandet i kroppen lukker for blodtilførelsen.

Nå men alt i alt en rigtig dejlig dag.

29-05-2010 (35+0)

I dag ringede jeg til Herlev fødeafdeling, for jeg syntes ikke rigtig jeg havde mærket liv de sidste par dage, så gik og blev helt nervøs.

De sagde først at jeg skulle prøve at drikke noget rigtig koldt og så se om han ikke bevægede sig af det, men jeg syntes stadig ikke der skete noget, så de bad os om at komme ud forbi et smut og få kørt en strimmel. Når man for kørt en strimmel for man et elastikbælte om maven og to følere, en der måler barnets hjerte og en der måler veer.

Jordemoderen kunne hurtigt se at alt så helt normalt ud, men hun lod os alligevel lige blive 20 min for at tjekke det over en periode. Da jeg lå der begyndte han at bevæge på sig, så jeg har nok bare bekymret mig for meget, men det er nu dejligt at have fået tjekket at alt var som det skulle være, bare for en sikkerhedsskyld.

Jeg fik af vide at fordi jeg er så lille har han ikke plads til at sparke rigtig mere, så her i slutningen vil det jeg kan mærke mere være at han maser, skubber og flytter på sig.

26-05-2010 (34+4) – Skanning

I dag har jeg været til min sidste skanning og alt var lige som det skulle være, i dag vejer han 2427 g, det er lige som det skal være.

I dag var jeg også rigtig heldig, han lå bare helt rigtig og jeg har fået 2 rigtig fine 3D billeder af ham, han er bare så dejlig, nu blev det hele lige lidt mere virkeligt for nu har man jo hele tiden et billede inde i hovedet af ham, jeg glæder mig bare så meget til han kommer ud til os.

20-05-2010 (33+5) – 3. jordemoderundersøgelse og epilepsi kontrol

I dag har jeg været hos jordemoder, det gik rigtig fint. Min alm. Jordemor var syg, så det var en elev og en anden jordemoder der undersøgte mig, så de var rigtig grundige, det var rigtig hyggeligt. Vi snakkede om det vand i mine ben, det har jeg stort set konstant for tiden, mine fødder ligner jumbo fødder – det ser helt vildt ud, fik af vide at der ikke var så meget at gøre ved det, andet end at ligge med benene oppe. Så lyttede de på maven og jeg fik også lov at høre ham der inde, det er bare en rigtig dejlig lyd. Derefter gættede de på hvor stor han nu var blevet og de mente at han vejede omkring 2300 g, det var helt normalt, så han følger kurven helt fint.
 
 

Derefter var jeg til epilepsi kontrol der sker der ikke særlig meget for tiden, jeg fik en ny tid hvor vi skal lave en nedtrapningsplan og et notat til Herlev hospital, så de husker at gøre det der er nødvendigt når man har epilepsi og lige har født, det drejer sig bl.a. om blodprøver.

Udover alle undersøgelserne har jeg det stadig helt fint, har haft lidt halsbrand, men det gik heldigvis hurtigt over igen. Jeg er begyndt at svømme, det er rigtig dejlig, jeg har godt nok savnet at motionere, glæder mig så meget til jeg kan begynde at løbe igen og rigtig skal ud og gå lange ture med barnevognen.

I dag har det bare været rigtig sommervejr – 23 grader. Jeg har været ud hos mormor sammen med mor det meste af dagen, det har bare været så skønt.

Uge 33

 

Vi har spurt Sabine og hun ikke vil være med til fødslen, det ville hun rigtig gerne, det bliver rigtig dejligt. Flemming virker ikke helt tryg ved situationen og har sagt at hvis det ikke betød så meget for mig at han var der, ville han da gerne slippe, men jeg vil så gerne have ham ved min side, så nu kan Flemming og Sabine afløse hinanden.

Sabine sagde også noget rigtig sjovt en af dagene. Hun spurte mig hvor lang tid der gik efter fødslen før han kunne åbne øjnene og se, jeg var helt færdig af grin og sagde at det jo altså ikke var en kattekilling jeg skulle have – det var godt nok sjovt.