Voksiposen klar

Jeg købte for nogle måneder siden en voksipose til lille Daniel i maven. Den er købt brugt og jeg syntes fra starten af at stoffet inden i var lidt kedeligt og heller ikke særlig lækker at røre ved. Jeg jeg besluttede fra første kig at stoffet det ville jeg skifte ud med noget andet.

Det tog et stykke tid at finde det helt rette stof og jeg skulle jo også lige være sikker på om det nu var en lille dreng eller en lille pige der lå inde i maven.
Efter et godt stykke tid fandt jeg endelig noget stof der var drenget og sødt – syntes faktisk det var en lidt svær opgave, jeg syntes der var mere at vælge imellem da Casper var baby.

Det er efterhånden længe siden at jeg fik klippet det hele ud og så har det ellers bare ligget og ventet på at blive syet færdig. Jeg gik så igang her i weekenden og blev færdig søndag.

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og glæder mig rigtig meget til at tage den i brug, han kommer bare til at ligge så godt og kommer bestemt ikke til at fryse.20140131-104050.jpg

20140131-104108.jpg

20140131-104137.jpg

20140131-104142.jpg

20140131-104150.jpg

34+3 – Sidste skanning

Nu har jeg så været til den sidste skanning og alt var helt som det skulle være.
Han er en stor dreng allerede, han vejer lidt over 2800g, det vil sige 300g over middel eller 15% over middel. Han havde en fin rund mave og det var blandt andet det der gav udslaget på vægten, hun målet mange gange. Det andet der var med til at sætte vægten op var at han havde lange ben, det kan umuligt være fra mig.
Da hun skannede hans hoved kunne man se en masse små fibre/strittere og det var hans hår, så han har også en masse har på hovedet.
Vi var heldige at få et 3D billed af hans ansigt, ikke det mest tydelige, men man kan da se øjnene og næsen.

Han er stadig meget livlig og hopper rundt flere gange dagligt, det er sjovt at der er så meget liv i ham. Maven er ved at være rigtig tung og det er meget hårdt at bære på f.eks. indkøbsposer.
Jeg tror/håber ikke mere på at jeg går over tid, både fordi det er så tungt nu og fordi han jo så bare vil være meget større, han vejer jo allerede næsten det samme som Casper gjorde da han kom ud, 2 uger før termin.

Alle tror at han kommer lige om lidt, vi må bare vente og se hvornår han beslutter sig for at ville ud.

20140131-100609.jpg

20140131-100617.jpg

20140131-100624.jpg

33+3

Nu er der ikke længe til… Min barsel starter om 2½ uge og terminen er så om 6½ uge – glæder mig rigtig meget til at gå på barsel og kunne hygge mig lidt derhjemme ved symaskinen, tror nemlig ikke at jeg for så meget tid når først Daniel er kommet til verden.

Daniel er meget livlig og tumler rundt inde i maven. Han er meget mere livlig end Casper var – det er bare så hyggeligt at mærke små skub og mærker også tydeligt når han vender sig.
Jeg går jo til akupunktur og skal igen i morgen, det bliver bare så dejligt og jeg syntes selv at det hjælper.
Jeg er begyndt at få en smule ondt nede i bækkenet når jeg rejser mig op eller går meget rundt.

Jeg har ikke besluttet mig for hvem der skal med til fødslen endnu, men vi har nu aftalt at jeg først tager den endelig beslutning når vi når til det. Så mulighederne er lige nu sådan her: enten tager mor og Flemming med og så passer min far Casper eller også tager Flemming med til fødslen og så passer begge mine forældre Casper. Der er selvfølgelig mange flere muligheder, det er jo heller ikke til at vide hvordan og hvad der sker når jeg går i fødsel.

Jeg glæder mig så meget til at se hvad han er for en og hvem han ligner.

 

Hæklet sprutte til ham i maven

Jeg har hæklet en lille “sprutte” til ham den lille fyr inde i maven. Jeg har læst mig til at spruttens fangearme skulle være ligesom navlestrengen som han ligger og holder fast i inde i maven.

Jeg har lavet den så det ligner den sover, for så kan de ligge og sove sødt sammen.

Jeg har planer om at lave en lidt større en til Casper, med dobbelt tråd og større hæklenål, i en mørkere grøn (Casper elsker nemlig grøn).

Jeg vil meget gerne dele opskriften jeg har benyttet, her er den. Den er meget let at hækle, det tager ikke mere end 2-3 aftner – sådan ca.

20131202-132625.jpg

19+4 – Misdannelsesskanning

I dag har jeg så været til Misdannelsesskanning og min søster Sabine tog med og hyggede med mig.
Alt var lige som det skulle være og jeg fik af vide at han nu målte 19 cm, det går godt nok hurtigt nu.
Jer fik en masse fine billeder, både af hans lille fine ryg og hans små fine fødder, på den ene fod kan man se alle de små tær.

19+4_1 19+4_2 19+4_3 19+4_4 19+4_5

Tilbage igen

Bloggen har holdt sommerferie, men nu er jeg tilbage igen og der er sket en hel masse i de 2 måneder hvor jeg har været væk fra bloggen. Jeg har en masse indlæg i tankerne og masser af ny energi, så der kommer til at ske en masser her den næste tid.

Vi har haft en dejlig sommerferie, hjemme i haven, med masser af sol og varme. Vi fik lavet en masse projekter og slappet af. Nu har jeg været tilbage på arbejdet i 2 uger og det føles allerede som om det er flere måneder siden vi havde ferie.

Casper bliver så stor, så stor, og er ved at være færdig med at sove middagslur, dog ikke så stor endnu at han er færdig med bleen, men det skal nok komme lidt hen af vejen…

Så er vi så heldige at vores lille familie snart vokser fra 3 til 4. I sommerferien fandt jeg nemlig ud af at jeg er gravid og har termin 8. marts – så det bliver et lille forårsbarn. Vi glæder os alle så meget og det bliver så dejligt. Jeg mærker ikke noget særligt til graviditeten, har hverken kvalme eller andre gener, har det præcis som før jeg blev gravid – det er bare skønt alt sammen.

gravid-marts