Diy – Lille julesok til bestik

Til julesokken har jeg brugt rødt og hvidt acryl garn, 133 m/50 g, pindenr.: 3,5 – 4

Sål 32 m op på strømpepind 3 med hvid garn.
*2 r 2 vr* fortsæt til arbejdet måler ca. 6 cm.

Skift til rødt garn.
( A ) *2 r, 1 vr, 4 r, 1 vr* fortsæt hele vejen rundt, i 3 omgange.

Nu starter snoningen: ( B ) *2 r, 1 vr, flyt de næste 2 masker over på en hjælpepind og strik det efterfølgende 2 m r, nu strikkes de 2 m på hjælpepinden r, til slut strikkes den sidste m vr*, fortsæt snoningen hele vejen rund.

Strik 6 omgange ( A ), 1 omgang ( B ), 6 omgange ( A ), 1 omgang ( B )

Så skal hælen laves:
Sæt 16 m på 1 pind, strik nu r og vr frem og tilbage på de 16 m.
1. pind: Strik r til der er 5 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 3 m r.
2. pind: Strik vr til der er 5 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 3 m vr.
3. pind: Strik r til der er 5 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 3 m r.
4. pind: Strik vr til der er 5 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 3 m vr.
5. pind: Strik r til der er 4 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 2 m r.
6. pind: Strik vr til der er 4 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 2 m vr.
7. pind: Strik r til der er 4 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 2 m r.
8. pind: Strik vr til der er 4 m tilbage på pind, strik nu 2 m sammen og strik de sidste 2 m vr.
Nu er der 8 m tilbage på pinden.

Strik de 8 m r, tag nu 6 m op langs den næste kant og fortsæt med mønsteret ( A )+( B ) på de næste 16 m. Tag nu 6 m op af den anden side af hælen.
I løbet af de næste 4 omgange tages der ind på hver side af hælen på denne måde: Strik r indtil der er 3 m tilbage (af de 6 m) strik nu 2 sammen og den sidste m r. Det samme gøres på samme måde på den modsatte side, dog bare i omvendt rækkefølge (dvs. 1 m r, 2 m sammen, resten af maskerne ret. Dette fortsættes indtil der kun er 2 m tilbage på hver side af hælen. Så sættes de på den pind med undersiden af sokken, så der nu er 12 m på den pind, disse vil resten af sokken blive strikket r.

Der strikkes yderligere 2 snoninger, ellers til man syntes at sokken har en passende længde. Jeg har i alt 5 snoninger fra start til slut.
Efter den sidste ( B ) strikkes der 4 omgange ( A ) og nu tager der ind til tå.
Del arbejdet op så der er 14 m på hver pind. Nu skal der tages ind, strik 1 m r, strik 2 m sammen, strik r til der er 3 m tilbage på pind, strik derefter 2 m sammen og 1 r. Det samme gøres på de næste 14 m.
Nu tages der ind på samme måde på de næste omgange indtil der kun er 6 m tilbage i alt, så trækkes garnet igennem de 6 m og der hæftes ender.

Så er den lille sok færdig.

Her er opskriften som PDF : Diy – Lille julesok til bestik

20131202-124844.jpg

20131202-124852.jpg

20131202-124858.jpg