Daniel 1 år

I går blev Daniel 1 år, hvor er tiden dog bare gået hurtig. Daniel er en  rigtig skøn og dejlig dreng, der gerne vil frem og det skal gå hurtigt. Han kan allerede gå rimelig lange distancer. Han peger og siger “Hva det” og når han aer katten siger han “miau“.
Han har allerede 13 tænder og bruger str. 86 i tøj. Jeg ved ikke præcis hvor meget han vejer og hvor lang han er, vi skal snart til 1 års undersøgelse.

I søndags fejrede vi hans fødselsdag for familien, han fik en masse finde gaver, han fik tøj og lidt legetøj og af mor, far og Casper fik han et stort badebassin fyldt med bolde man kan hygge sig i – det var en stor succes. Der var også blevet lavet en flot kage der forestillede Olaf fra Disney filmen Frost.

I går da han rigtig havde fødselsdag, stod han op til fødselsdags morgenbord og der blev selvfølgelig sunget fødselsdagssang og også lidt andre sange, for hyggens skyld.
Han delte han boller ud i vuggestuen og blev også fejret med sang og flag der nede. Da vi kom hjem fra vuggestue igen, var ungerne og jeg ude og lege lidt i haven (inden det begyndte at regne). Daniel legede i sandkasse for første gang og vi rutsjede også på rutsjebane.

Det har bare været nogle rigtig skønne dage  :-)

DFB