Cheesecake

Rigtig lækker og frisk Cheesecake.

Ingredienser:

400 g digestive

125 g smør
600 g philadelphia ost (light kan sagtens bruges)
2,5 dl sukker
3 æg

2 tsk vanillesukker
4 dl creme fraiche

300 g frosne eller friske hindbær
1-2 dl sukker

gele pulver

Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt smørret, knus kiksene, bland kiks og det smeltede smør sammen, fordel kikse-massen ud i en springform (man kan føre det lidt op ad siderne, men jeg sytes der kommer til at være for meget kiks), bag bunden i ca. 5 min.
Bland ost, sukker, æg og vanillesukker sammen med til piskeris til det er en ensartet masse.
Hæld denne blanding i springformen oven på bunden.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 50 min.
Pisk creme fraichen luftig, hæld den over den bagte kage, bages i yderligere 5 min.
Kog hindbærene med sukker og gelepulver i 10 minutters tid, og kom det gennem en si for at få kernerne fra. Hæld hindbær geleen oven på kagen og fordel det jævnt så der er ca. ½-1 cm gele oven på kagen.
Lad den køle på køkkenbordet, før den sættes i køleskab, gerne dagen før den skal serveres.

Haven i Oktober

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, kiggede jeg mig lige lidt rundt i haven og opdagede at mine jordbær-planter er begyndt at lave nye jordbær, det er nok fordi det har været varmt her sidst på sommeren – vi har jo generelt haft meget skiftende vejr. Nå men efter jeg havde opdaget at der var kommer jordbær, løb jeg ind efter kameraet og fik taget nogle billeder rundt omkring i haven.

Her ses de fine nye jordbær der nok aldrig bliver til noget.
Her er mine fine efterårs hindbær der er helt ferskenfarvede.

Hindbær buskene er virkelig blevet store i år – der kommer dejlig mange bær næste år.

Og så lige et billede af min rigtig fine gamle engelske rose – der bare blomstre så flot.

Jeg er bare så glad for min have, ville gerne have mere tid til at gå og lave havearbejde, men det kommer jo helt af sig selv når Casper bliver større.
Jeg er rigtig glad for at jeg har så mange bær i haven, det er så dejligt med en spiselig have og der går skam ikke noget til spilde – Casper guffer så meget i selv som han kan komme afsted med.

Og så her til slut lige et lidt sjovt billede af vores havefræser, den er helt tydeligt kun blevet brugt i foråret…