Sommerferien til Frankrig

Nu er det ca. 2 uger siden vi kom hjem fra vores fantastiske sommerferie vi have i Jura i Frankrig, og hold da op hvor jeg allerede savner at være på ferie.

Vi var afsted med mine svigerforældres campingvogn og det har bare været så hyggeligt, det var en super campingplads vi var på, med masser af sjov for drengene. Vi har næsten været på ture hver dag, har selvfølgelig holdt dage hvor vi bare har hygget på campingpladsen.

Jeg har som altid taget et hav af billeder (omkring 800 stk.) så det har været meget svært at vælge hvilke jeg skulle vise frem, men har forsøgt at sammensætte nogle billeder ca. for hver dag af vores ferie ☀

 

Casper på sommerlejr 

I går afleverede vi Casper på spejder sommerlejr og det gik så fint. Jeg havde været lidt bange for at han ville blive ked af det når vi gik (lidt af en hønemor) men der var slet ikke noget og han legede bare videre med hans venner. Jeg syntes han er super sej, det bliver sjovt at hente han om en uge og høre om hans tur. Når han kommer hjem har vi allesammen sommerferie, det bliver så dejligt, jeg trænger virkelig til ferie.
Her er lidt billeder fra i går da vi afleverede min store seje fyr :-)

Det var den sommerferie

Nu er sommerferien færdig og vi er alle tilbage i hverdangens rammer, det har været en rigtig dejlig ferie og vi har rigtig hygget os med drengene og familien.
Vi har ikke været ude og rejse, bare været hjemme og nydt haven og at man havde masser af tid og kunne lave det man lige havde lyst til  :-)

Vi har været på en masse turer forskellige steder hen, leget vandkamp i haven og fået lavet en lille smule praktisk arbejde der hjemme (Nu er der der havelåger så Daniel ikke kan stikke af, når han er ude og lege).

Her er nogle billeder fra vores dejlige ferie:
image

image

image

image

image

image

image

Tilbage igen

Bloggen har holdt sommerferie, men nu er jeg tilbage igen og der er sket en hel masse i de 2 måneder hvor jeg har været væk fra bloggen. Jeg har en masse indlæg i tankerne og masser af ny energi, så der kommer til at ske en masser her den næste tid.

Vi har haft en dejlig sommerferie, hjemme i haven, med masser af sol og varme. Vi fik lavet en masse projekter og slappet af. Nu har jeg været tilbage på arbejdet i 2 uger og det føles allerede som om det er flere måneder siden vi havde ferie.

Casper bliver så stor, så stor, og er ved at være færdig med at sove middagslur, dog ikke så stor endnu at han er færdig med bleen, men det skal nok komme lidt hen af vejen…

Så er vi så heldige at vores lille familie snart vokser fra 3 til 4. I sommerferien fandt jeg nemlig ud af at jeg er gravid og har termin 8. marts – så det bliver et lille forårsbarn. Vi glæder os alle så meget og det bliver så dejligt. Jeg mærker ikke noget særligt til graviditeten, har hverken kvalme eller andre gener, har det præcis som før jeg blev gravid – det er bare skønt alt sammen.

gravid-marts

 

Duften af regn og nybagt brød

Egentlig syntes jeg ikke det gør så meget at det regner i min ferie, det dufter bare så skønt, specielt fordi græsset blev slået i går, oven i købet af mig selv fordi Flemming havde ondt i ryggen. Må indrømme at det er meget hyggeligere at kigge på at der bliver slået græs end det er selv at slå det.

I går havde vi gæster og det var bare så hyggeligt, det var nogle at mine tidligere kollegaer, vi fik spist god mad og endnu bedre dessert. Nu fik jeg igen ikke taget billeder af min hindbær roulade, men næste gang jeg laver den skal jeg helt bestemt huske det, så jeg kan få lagt en rigtig fin opskrift op på bloggen.

Her er et billede at de fine roser jeg fik i værtindegave.

I dag er vejret meget skiftende, men vi skal da lidt ud og lege. Casper har fået en rigtig fin stor fodbold af sin morfar, så den skal vi da ud og spille med, vi kan jo bare smutte indenfor hvis det begynder at regne.

I løbet af formiddagen fik jeg rigtig lyst til at bage og besluttede mig for at bage et “madbrød” til vores aftensmad. Num num det blev bare super lækkert, nu glæder jeg mig rigtig til aftensmaden.

Der var vist lige en lille mus forbi da brødet kom ud af ovnen.

Endelig ferie

Ahh så blev det sommerferie, jeg har bare haft så meget at se til her inden ferien, så jeg slet ikke har haft tid til at skrive på bloggen,men nu for jeg endelig tid igen.

I går havde vi ingen aftaler så vi slappede bare af. Efter Casper var vågnet fra sin middagslur ringede Gitte og spurte om vi ikke skulle tage på legeplads med drengene, så gjorde vi så.
Der blev rigtig hygget, leget, spist kiks og snakket. Gitte fik også lige prøvet at cykle med cykelvognen og vi testede også lige cykelvognen som løbevogn med en lille tur rundt om legetpladsen, med de 2 banditter i. Det gik rigtig fint, så nu må vi bare ud og løbe nogle tur sammen.
Gitte havde taget en hel pose ærter og en bakke jordbær med som vi kunne tage med hjem og det blev der også rigtig hygget med da vi kom hjem.

I dag skal vi til Sabines fødselsdag og nyde noget kage – num num.

Ihh det er skønt at have fri – og specielt når man ikke har alt for mange aftaler.