I dag fik Casper dræn i sine øre, han tog det rigtig fint. Vi skulle være der inde ved 9 tiden, da vi kom ind var der bare skrigende børn over det hele og man fik virkelig et chok, Casper lagde heldigvis ikke så meget mærke til at der var grædende børn over det hele. De børn der græd havde fået fjerne polypper – godt Casper ikke skulle have fjerne det.
Vi blev kaldt ind og han blev lagt på en briks, Flemming og jeg stod på hver side af ham i holdt ham i hånden, så kom narkoselægen med masken og det kunne han ikke lidt, han blev ked af det. Lidt efter sov han og vi gik ud i venteværelset, efter omkring 10 min kom de igen og sagde at nu var det overstået og Casper lå og skulle vågne op, så vi satte os hen til Casper der vågnede lidt efter. Han var også ked af det da han vågnede, man skulle blive lidt dårlig af at være i narkose. Han blev hurtig glad igen især da han opdagede at han havde fået en fin isbjørne-bamse af lægen.