Jeg er begyndt at sy nogle af Flemming’s gamle bukser om til overalls til Casper, de bliver bare så smarte og så ender det jo ud med at bliver gratis bukser til Casper.
Jeg fandt et bukse mønster i en gammel bog som Elsebeth Gynther har skrevet, den hedder: Nyt børnetøj 0-4 år.
Det tog ikke så forfærdelig lang tid at sy det første par bukser, men tiden flyver jo også bare når man hygger sig – hvis jeg ikke behøvede at arbejde, ville jeg lave håndarbejde dagen lang – elsker det bare.
Jeg sprattede lommerne af de gamle bukser og syede dem på siderne af Casper nye overalls som store lommer, det ser bare så sejt ud.
Her i forgårs lavede jeg så et par grønne overalls til han af nogle at mormor’s gamle bukser, de blev også rigtig gode og det tog ikke nær så lang tid at sy det andet par.
Jeg har stadig gamle bukser liggende derhjemme klar til at blive syet om, så nu går jeg bare og tænke på om jeg skal prøve et nyt mønster eller fortsætte med det jeg har syet de to andre par efter.