Hvor har det dog bare været en skøn weekend, og selvom den denne var på 3 dage så syntes jeg alligevel den er gået hurtig…
Som afslutning holdt vi en rigtig hygge dag i går – det regnede stort set hele dagen så det var en rigtig inde-dag. Casper fik besøg af en legekammerat og fik rigtig hygget sig – jeg fik inden hun kom lavet småkage dej, så de to unger kunne bage noget småkager sammen med mig – det var en stor succes og underne hyggede sig bare så meget. der blev lavet krokodiller, bamser, hjerter, juletræer og meget mere…
Da vi nåede hen af eftermiddagen, og Frida var blevet hentet, kom min svigerfamilie på besøg og spiste aftensmad sammen med os – jeg elsker at have gæster og nød hvert øjeblik…
… Jeg fik også syet en hue til Casper som jeg viser frem på et andet tidspunkt, alting til sin tid.