Hold da lige op hvor har vi været ramt med sygdom længe hjemme hos os – jeg har været på arbejde 2 dage i løbet af 2 uger…
Den sidste ugestid har det været børnene der har været syge, de har haft skarlagensfeber og her til morgen opdagede jeg så at Daniel nu også har hånd, mund og fod syge 🙁
I dag er vi alle afsted på arbejde og institution igen og jeg håber at der går et stykke tid før vi bliver ramt af sygdom igen 🙂
Det har været meget hyggeligt at have så meget tid med ungerne, og bare kunne nyde at være sammen med dem hele dagen (Flemming er lige startet nyt arbejde – så det er mig der har taget alle sygedagene). Det er da bare synd at når man har tid, til at hygge med dem, så er de syge og sløje. Glæder mig og ser frem til en weekend hvor vi forhåbentlig alle har det godt.
På krea siden har jeg ikke fået lavet så meget mens ungerne har været syge, men er så småt gået i gang med fastelavnsdragterne, så nu kommer der snart et fastelavns-indlæg 😀