Jeg ringede til fødegangen og fik besked på at komme ind så vi kunne være sikre på at det var vandet der var gået, så jeg aftalte at vi kom ind ved 14 tiden. Ved 13 tiden kom Flemming hjem fra arbejde og vi pakkede en taske med alt det nødvendige og kørte ud til hospitalet.
På fødegangen fik vi bekræftet at vandet var gået og jeg fik en stikpille der skule sætte veerne i gang, så blev vi sendt hjem og bedt om at komme igen ved 21 tiden for at se om stikpillen havde hjulpet.
På vej hjem ringede vi til Sabine og sagde at nu var vandet gået og at der nok ikke gik så lang tid før det hele startede. Vi ringede også til vores forældre.
Da vi kom hjem var klokken ca. 17. Jeg prøvede at sove, men jeg kunne slet ikke falde i søvn fordi jeg var så spændt på det hele. Så jeg satte mig og så noget fjernsyn og talte i telefon med mor for at få tiden til at gå. Pludselig gik vandet så jeg måtte løbe ud på toilettet. Jeg troede ikke at vandet kunne gå efter at det rent faktisk var gået, så jeg fik et chok. Lidt før vi skulle ud af døren begyndte der at komme veer og vandet holdt op med at sive ud.
Vi kørte ud til hospitalet, da vi kom derud gav de mig endnu en stikpille og da mit blodtryk var for højt ville de ikke sende mig hjem igen, så jeg blev sendt til barselsgangen. Jeg fik noget smertestillende og en søvndyssende pille med derop så jeg kunne sove, men det virkede slet ikke. Da vi kom op på barselsgangen var veerne virkelig slemme. Hele natten ringede jeg efter sygeplejersken for at få noget smertestillende, men de kørte bare en strimmel og sagde at man ikke kunne se at jeg havde veer. Det sidste jeg fik at vide var at det kunne være at jeg blev sendt hjem i morgen. Det kunne jeg slet ikke overskue, da smerterne var så slemme at jeg ikke kunne sove og kun holde ud at ligge på højre side. Dagen efter hentede Flemming morgenmad til mig, men jeg kunne slet ikke spise noget. Da Flemming havde spist færdig ringede jeg efter sygeplejersken og sagde at jeg gerne ville op på fødegangen og det fik jeg lov til.
Da vi kom op på fødegangen kom jordmoderen Merle. Hun sagde at hun lige ville kigge på mine papirer og så ville hun komme igen. Det føltes som om der gik timer og jeg lå bare og ventede og havde ondt. Efter et stykke tid ringede jeg på klokken og hun kom ind igen. Jeg fortalte at nu gjorde det altså så ondt at de måtte give mig noget smertestillende, for nu kunne jeg altså ikke holde det ud mere. Så blev jeg kørt hen på en fødestue med det samme. Hun sagde at hun skulle bede om tilladelse til at give mig en epidural blokade, da jeg ikke var mere end 1 cm åben. Kort efter kom hun ind og sagde at jeg gerne måtte få epidural blokaden, det var jeg rigtig glad for at høre. Jeg fik lov til at tage et bad, det var dejligt, men fordi jeg havde så ondt kunne jeg ikke nyde det så meget.
Klokken 12 kom narkoselægen og lagde blokaden, man skulle sidde op og bøje sig forover, det gjorde rigtig ondt at sidde sådan, første gang ramte han forkert, men anden gang var den der. Efter en halv time begyndte den at virke det var rigtig dejligt, men den virkede kun omme i ryggen, ikke i veerne på maven, jordmoderen sagde at vi lige så tiden an. Da klokken var 13:10 fik jeg noget mere smertestillende fordi det gjorde ondt igen, jordmoderen undersøgete mig og sagde at jeg nu var jeg 8 cm åben og at det er derfor at epidural blokaden ikke rigtig virkede mere.
Så ringede Flemming til Sabine og sagde at hun hellere må komme med det samme fordi jeg var så meget åben og der jo nok snart skete noget. Sabine komme klokken 14 og Flemming gik ned og hentede hende, han havde nok alligevel brug for en smøg.
Klokken 14:10 skulle jeg prøve at gå på toilettet, men jeg kunne bare ikke, det gjorde ondt når jeg skulle gå rundt og jeg fik også kvalme af at sidde ude på toilettet. Klokken 14:40 lagde jordmoderen et kateter, jeg havde hørt at det skulle gøre rigtig ondt, men det var faktisk ikke så slemt. Det var til gengæld slemt at skulle ligge på ryggen, Sabine troede at jeg sagde ”av av av” på grund af kateteret, men det var fordi jeg lå på ryggen. Lidt efter, da klokken var 14:50, fik jeg lagt vee-drop for at sætte gang i veerne og jeg fik også lov til at få lattergas, det var lidt svært at bruge lattergassen til at starte med, men efter et stykke tid var det let nok.
Klokken 15 var der jordemoder skift og nu kom Alice ind sammen med en elev, den nye jordemoder talte meget lavt og jeg kunne næsten ikke høre hvad hun sagde, så jeg måtte bede hende tale meget højere og det gjorde hun så.
Jeg syntes ikke at min lattergas virkede så godt, så jeg spurte om der ikke kunne blive skruet for den, så kiggede Alice på niveauet af den og sagde at jeg jo næsten ikke havde fået noget og så skruede hun ellers bare op så jeg blev hel rundtosset. Jeg kunne på et tidspunkt slet ikke overskue at tage masken væk fra munden for jeg syntes bare at veerne var oven i hinanden. Klokken 16 kom veerne med 2-3 min interval.
Klokken 18:30 fik jeg endnu et kateter.
Klokken 19:35 kom der en læge ind og fortalte at nu ville de prøve at få ham ud med sugekop og hvis det ikke virker blev det akut kejsersnit, jeg tænkte at det lød meget vildt med den der sugekop og tænkte at nu kommer det rigtig til at køre ondt, et kort øjeblik tænkte jeg på om vi ikke bare kunne springe sugekoppen over og gå videre til kejsersnittet.
Så fandt de sugekoppen frem og jeg spurte om jeg ikke lige må se den inden, og jeg for lov til at se den. Klokken 19:40 satte de sugekoppen på hans hoved, jeg fik besked på at tage fat i mine ben for at kunne presse med, men jeg syntes det er så svært at skulle have fat i benene, så det endte med at jordemoderen og Sabine holdt mine ben. Første gang sprang sugekoppen af, men den kom hurtigt på igen, pludselig siger de ”nu er hovedet ude” og de fortæller også at han er stjerne kigger, herefter måtte jeg kun gispe og så var kroppen ude, det hele tog kun 10 min, klokken 19:50 blev han født. Jeg er glad for at jeg alligevel ikke skulle have kejsersnit.
Jeg skyndte mig at sige til Sabine og Flemming at de skulle finde kameraet frem, så vi kunne få nogle billeder.
Casper blev til at starte med lagt op på min mave så jeg kunne se ham og kort tid efter tog de ham igen så han kunne blive tørt af og blive pakket lidt ind. Så fik jeg ham igen, denne gang med en dyne og en varmelampe, han var bare så fin, man kunne godt se at han var taget med sugekop, hans hoved var blevet temmelig langt. Efter vi alle havde hygget med ham, kørte Flemming og Sabine en tur for at få noget luft og noget mad, efter de havde spist kørte Flemming Sabine hjem. Mens de var væk kom jordemoderen og eleven ind til mig igen for at måle og veje ham, han var 47 cm lang og vejede 2940g, så han var slet ikke så stor som alle havde skudt ham til at være. Jeg fik så fjerne mit drop og fik en fin bakke med vand, juice og sandwich og flag selvfølgelig. Så kom Flemming tilbage og vi blev kørt op på barselsgangen igen. Inden vi kørte fra fødestuen fik jeg af vide af jordemoderen at hun syntes jeg havde klaret det rigtig flot og at hun havde regnet med at det var endt med kejsersnit fordi jeg var så træt og havde så lidt energi.
Vi var først oppe på barselsgangen ved 23 tiden så vi sagde til familien at de måtte vente til i morgen med at komme og se lille Casper.
Jeg sov en god nats søvn og hørte slet ikke Casper, men jeg havde jo heller ikke sovet i lang tid. Flemming hyggede med Casper hele natten og fortalte dagen efter at Casper havde haft hikke i en hel time.
Dagen efter ved 13 tiden kom hele familien for at se ham.
Casper og jeg skulle blive en ekstra nat på barselsgangen, fordi vandet var gået så lang tid før jeg fik veer. Mens vi var på barselsgangen fik Casper hovedpine medicin, fordi han var blevet taget med sugekop, det var noget lyserødt flydende noget som smagte af jordbær, så det var ikke så slemt.
Første nat måtte Flemming jo overnatte og det var bare så dejligt, den anden nat måtte Flemming køre hjem, det føltes bare så mærkeligt at været helt alene med Casper på hospitalet.
