I går startede jeg på arbejde igen, efter at have gået hjemme i 2 måneder.
Det har været rigtig dejligt og en rigtig god opstart. Firmaet jeg er startet hos, er et sted jeg har været før. Det er en dejlig følelse at alle genkender mig og er glad for at jeg er tilbage.
Det er en ny afdeling jeg er blevet ansat i, så det er noget nyt jeg skal tegne, så udfordringer skal der nok komme. Jeg er så heldig at jeg også kom i tide til at jeg kunne vælge mig en julegave fra firmaet – den skal jeg nok vise frem når jeg har fået den med hjem.
Jeg fik også en virkelig flot buket blomster, med en masse roser i (jeg elsker roser).
Jeg har virkelig nydt at gå hjemme og kunne aflevere Casper sent i vuggestuen og hente ham tidligt. Når jeg fortæller Casper at jeg skal på arbejde, siger han at så bliver han ked af det, det gør ondt helt indeni at høre ham sige det. Jeg tror nu ikke han går og er ked af det, men det er nok hans måde at udtrykke at han syntes det har været dejligt at mor har gået hjemme og har haft rigtig god tid.
Nu skal vi bare ind i den nye rutine og så skal det nok kommet til at køre rigtig fint.
Nu vil jeg smutte i seng så jeg er frisk til endnu en god arbejdsdag i morgen.
Hvor er det dejligt for dig et du er kommet tilbage til det sted der behandlede dig ordenligt og satte pris på dig. Det glæder mig virkelig meget. Jeg ved hvor meget det betyder at man har det godt og er værdsat på sin arbejdsplads, man tilbringer jo en stor del af sin tid der’ og så er det vigtigt at man har gode kollegaer og er glad for at gå på arbejde. Det ved jeg du er nu.