I dag er jeg træt i hele kroppen, men heldigvis træt på den gode måde.
Vi fik nemlig rigtig hygget os i haven i går. Casper fik sin helt egen trillebør og fik skovlet en hel masse sand…
Mine forældre kom i løbet af formiddagen fordi nu skulle vores hegn laves færdigt. Så efter en hurtig kop kaffe gik Flemming og min far igang med sømpistol og rafter. Det tog ikke mere end en times-tid og så var vores hegn færdigt og nu også så højt at naboen ikke kan kigge lige i vores stue.
Og nu skulle der så grilles noget frokost.
Efter frokosten skulle Casper sove middagslur og min far tog putte tjansen og tog sig også lige en morfar imens – Casper elsker at blive puttet af sin morfar.
Så kom min søster og min dejlige nevø ud til os og hyggede i haven, min mor og jeg gik i gang med at ordne det store bed. Sabine og William hyggede, og William fik smagt på lidt sten, jord og påskeliljer.
Der skulle selvfølgelig også være noget lækkert til eftermiddagskaffen så jeg gik igang med at bage kanelsnegle. Jeg havde fået en ide der skulle prøves, nemlig marcipanbrød i remoncen. De smagte bare SÅ godt, de skal helt klart laves igen. Her er opskriften.
Da Sabine var taget hjem igen, kørte min mor, min far, Casper og jeg en tur ned i vores havecenter. Og jeg blev bare så forkælet, jeg fik så mange fine blomster til haven, franske margueritter, jordbær mynte, blomster frø og meget meget mere, kan slet ikke huske hvad det hele hedder. Casper fik en fin lille skovl og en is og så var hans lykke gjort.
Da vi kom hjem begyndte vi så at plante alle blomsterne og fik også rettet på nogle af fliserne omme i baghaven. Da vi begyndte at flytte på fliserne fandt vi en stor tudse, der valgte at bruge resten af aftenen i min gummistøvle der lå ude ved skuret. Casper snakkede stadig om den store tudse vi fandt i haven i går, da han stod op i morges. Det har bare været en helt fantasktisk søndag, hvor er det deligt at foråret er kommet og at vi kan være så meget ude i haven igen.
Ja…Det var en rigtig skøn dag og selv om jeg er helt mørbanket i dag var det alligevel en fornøjelse at kunne lave noget havearbejde igen. Jeg savner jo mormor’s have og nu hvor jeg ikke mere kan plante og ordne der’ mere er det godt jeg kan lave noget i jeres have. Det er jo også skønt at se hvor fint det bliver, og det bedste er, efter en god dags arbejde, at gå rundt og nyde hvor fint det er. Heldigvis får DET aldrig en ende. Har man have er der altid noget at gøre. Mon frøen er hoppet ud af støvlen? Den har nok fundet sig en ny flise at grave sig ned under….
Jeg syntes det er så hyggeligt at vi hjælpes ad med haven og at jeg ikke er alene om det. Det er dejligt at være flere til at tage beslutninger om hvordan blomsterne skal stå. I eftermiddag skal jeg ud og plante ærteblomsterne og vande lidt, så vil jeg kigge om tudsen stadig er i støvlen, eller om den har gravet sig ned et nyt sted.