Blog,Graviditeten med Daniel

27+4 Jordemoder og et navn

I går var jeg til 2. jordemoderundersøgelse og alt var selvfølgelig i fineste orden. Hun målet på maven og mærkede efter og så lyttede vi også til hjertelyden – det var bare så hyggeligt. Mit Symfyse fundusmål var 28 cm og hun gættede på at han vejede mellem 1000-1100 g.
Mit blodtryk er stadig rigtig fint (det var omkring nu det begyndte at stige i sidste graviditet), til gengæld er jeg så småt begyndt at få vand i fødderne – så jeg skal have ringet og meldt mig til akupunktur, så det ikke bliver lige så slemt som sidste gang.

Nu er vi så småt også blevet enige om hvad ham den lille skal hedde, eller rettere mit valg er blevet en realitet, da Flemming ikke har kunne komme i tanke om noget bedre. Så lillemanden skal hedde Daniel :heart:
Casper og Flemming går dog og hygger sig med at sige at han skal hedde Choko-Frank, Casper er virkelig begyndt at forstå når man laver sjov med andre og drille lidt – det er ret sjovt.

Det er ellers fuld fart på ham, han sparker og skubber meget hver dag og flere i familien har mærket hans spark og puf. Da jeg var gravid med Casper, syntes jeg slet ikke han var så aktiv – jeg nyder det bare så meget det er så hyggeligt – håber han bliver ved med at være lige så aktiv, selvom pladsen bliver mindre.

Casper glæder sig stadig rigtig meget til at blive storebror og til at køre med barnevognen, tror slet ikke jeg for lov til at køre den selv i starten.

daniel

Billedet er lånt her

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *