Blog,Graviditeten med Daniel

28+3 Vægtscanning

I dag har jeg været til vægtscanning og alt var lige som det skulle være. Vi fik lige bekræftet at det er en lille dreng der ligger der inde, det er nu meget dejligt at vi nu er helt sikre. Så målte hun hans hoved, maven og lårbensknogle og ud fra det kunne hun sige at han vejer omkring 1350 g.

Han er så stor nu at man ikke kan se så meget af ham når hun skanner, men hun var så sød at slå over i 3D, han lå desværre og gemte hovedet med både fødder og hænder, men jeg fik et lille billede af en lille fod.

I sidste uge var jeg til 2. jordmoder undersøgelse – det gik selvfølgelig også fint, hun gættede på at han vejede mellem 1000 og 1100 g, men jeg stoler ikke særlig meget på de skøn jordmoderen kommer med, under sidste graviditet gættede hun temmelig meget for forkert.

28+3 3D af en lille fod

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *