Ferien er slut og det er blevet mandag igen. Ferien har været rigtig dejlig og den er bare blevet nydt i fulde drag, en masse dage med efterårs hygge og masser af regn. Drengene har været i vuggestue og børnehave og haft korte dage. Daniel kunne vi ikke rigtig holde hjemme, han er jo ved at blive kørt ind, så det ville jo ødelægge alt det der er bygget op. Casper har haft korte dage og en fridag midt på ugen, alle hans legekammerater har været i børnehave så han har hygget sig og nydt at der har været en smule færre børn, så de voksene havde mere tid til leg.
Så jeg har haft tid til at ses med nogle af veninderne, bare drikke kaffe mit på dagen og sidde og hækle – det har bare været dejligt med noget Heidi-tid.
I dag står den på arbejde, vuggestue og børnehave igen, det er nu også meget dejligt. Flemming har stadig barsel de næste 2 uger, det er skønt ikke at skulle tænke på at handle ind og finde på aftensmad… Så når jeg kommer hjem fra arbejde skal jeg bare hygge mig med mine dejlige unger…
Rigtig god mandag !