Jeg kan mærke at julen nærmer sig, det er rigtig hyggeligt.
Jeg er ved at have lidt styr på nogle af julegaverne, jeg har ikke købt nogen men har besluttet hvad jeg skal købe.
Jeg glæder mig rigtig meget til at holde jul i år, hver andet år er det mig der holder juleaften og i år kommer, min mor og far og min søster og hendes kæreste, det bliver så hyggeligt, og sjovt at se hvordan Casper reagere på det hele.
Jeg havde tænkt på at lave en pakkekalender til Casper, men den klare hans farmor og advents gaverne ville mormor’eren gerne stå for, så det er fint – der skal bare ikke være spiselige gaver i.
Jeg er så gået igang med at hækle en Julesok til Casper, den bliver lavet ud af hovedet, det er lidt sjovere end at følge en opskrift og så er der heller ikke andre der har sammen Julesok. Jeg ved ikke endnu hvordan jeg vil pynte den, men det finder jeg jo nok ud af når jeg når så langt, der skal i hvert fald stå Casper på.
Om et par weekender skal jeg bage lidt jule småkager sammen med en veninde, det bliver hyggeligt – så skal jeg jo bare holde mig fra kagerne indtil jul.