I dag har jeg været til lægeundersøgelse, hun syntes mit blodtryk var meget højt 140/95, det var specielt det sidste tal der var højt. Der var også lidt protein i min urin, så hun ville ringe og tale med fødeafdelingen om det var i orden eller om de ville have mig ind og kigge nærmere på det. Det kan være tegn på svangerskabsforgiftning, det håber jeg ikke det er.
Min læge ringede tilbage et par timer efter og sagde at skulle køre ud på fødegangen på Herlev Hospital og blive undersøgt for svangerskabsforgiftning. Da jeg kom der ud var der jordemoder skift så jeg måtte lige vente lidt.
Da jeg kom ind fik jeg målt mit blodtryk, der stadig var for højt, så fik jeg kørt strimmel i 40 min og alt var heldigvis fint. Så fik jeg målt min temperatur og lavede urinprøve og til slut taget blodprøve. Temperaturen og urinprøven var fine så jeg fik af vide at hvis det viste sig at der var noget med blodprøven ville de ringe til mig, så jeg måtte gerne bare tage hjem. De ringede ikke tilbage så blodprøven har også været fin.