Ud og købe stof til ny kjole og fastelavnskostume

Hvor er det bare skønt at det er blevet weekend…

Casper er begyndt at sove virkelig dårligt om natten, vi har fundet ud af at det er værst når det er mig der går und til ham, han løber virkelig om hjørner med mig, så jeg skal lære at være hårdere, så det vil jeg prøve i nat. Det er bare svært når han er glad og bare vil hygge, men det går jo bare ikke kl 2 om natten.

Nå men heldigvis sov han længe i morges efter alt det natteroderi, helt til ca. 8:10, jeg vågnede af mig selv lidt i 8 og var udhvilet, så jeg havde det faktisk rigtig godt i morges.
Da vi var kommet op dele vi en bolle med syltetøj, det var tigtig hyggeligt, Casper er inde i en periode hvor han ikke rigtig gider at spise havregrød, så vi finder bare på noget andet.

Da kl blev 10 vækkede vi Flemming også satte vi os og fik en bolle mere og kakaomælk. Flemming spurte om jeg havde nogen planer – og så blev vi enige om at jeg nok sagtens kunne nå en tur i Stof og Stil inden Casper skulle sove middagslur kl 12.

Så jeg skyndte mig i tøjet og ud af døren, jeg elsker bare når jeg skal i Stof og Stil, de har altid så meget spændende, jeg kunne gå rundt der ude i timer, men holdt mig inde for tidsrammen i dag og var hjemme igen ved 12 tiden. Jeg har købt ind til at lave fastelavnskostume til Casper og en kjole til mig selv.
Casper skal være en lille løve i år, jeg har bare glædet mig til at skulle til at lave fastelavnskostume.

Casper blev puttet i sin seng for det er for koldt at sove ude i barnevognen – det er bare blevet rigtig vinter med minus 10 grader uuhhhh….

Da Casper faldt i søvn hyggede jeg mig med at hækle en rød nøglesnor, faktisk gik jeg i gang med den i morges mens Casper og jeg så tegnefilm, så jeg gjorde den faktisk bare færdig, den er blevet meget sjov, ved ikke hvor meget jeg for den brugt, men nu må vi se.

Så gik jeg i gang med at klippe ud til mig kjole og derefter til Casper’s løve kostume. Det skal nok blive rigtig godt begge dele, jeg glæder mig så meget til jeg for syet det, men det bliver nok først i morgen jeg når til det.

Her til aften har vi fået besøg af Steffen, det er rigtig hyggeligt og jeg elsker jo at have gæster.

Jeg elsker kommentarer