Blog

Så fik katten sin egen indgang

Jeg startede dagen med at gå en dejlig lang tur med min veninde Gitte og hendes dreng Noah. Vi har længe talt om at vi snart skulle komme ud og gå eller endnu bedre løbe nogle ture sammen. Turen i dag stod nu mest på gang, de små løbestrækninger vi begav os ud på, tæller nok ikke rigtig nogen steder, men alt har jo en start. Vi havde min cykelvogn med så drengene kunne sidde og hygge sig med noget legetøj – vi havde bare en rigtig dejlig tur, med en masse hygge snak.

Igen i dag har det bare været alt for varmt, jeg har holdt mig så meget inde som jeg kunne slippe af sted med – jeg er altså slet ikke til de der høje temperaturer. I næste uge lover det lidt køligere vejr – det bliver dejligt.

Casper nyder at det er varmt og at han kan nøjes med at have undertøj på, i mens leger jeg med mit nye kamera – jeg er bare så glad for det.

Vi har også fået installeret kattelem til Choko, så den selv kan komme ind og ud. Jeg tror nok at den skal lære det, men det kan da godt være at det lige tager et par dage før den er helt tryg ved den.

Aftenen står bare på afslapning – ahhh….

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *