Nu kan Casper stå selv og holde balancen, han kan stå og vinke og spise kiks og lege, han er bare så dygtig. Han kan stå selv i et lille minut så ryger han ned på numsen igen.
Han er ellers en rigtig lille bestemt fyr, vi har grint og talt meget om hans spisevaner, vi kan stadig ikke få lov til at komme noget i munden på ham, og små rygbrøds-stykker vil han heller ikke røre, men hvis det drejer sig om en hel rugbrødsskive, så vil han gerne sidde og snaske i den og splitte den i atomer. Sikke en dejlig dreng vi har.
