Ingredienser
Kransekagemasse:
500 g ren rå marcipan
150 g flormelis
40 g past. æggehvider
Sprøjte glasur:
75 g sigtet flormelis
30 g past. æggehvider
Marcipan og flormelis æltes sammen med hænderne.
Tilføj æggehviderne lidt ad gangen, til massen er ensartet og jævn. Kom den færdige kransekage masse i en tillukket plastik pose og kom den i køleskabet minimum 2 timer eller gerne til næste dag. Rulles ud til stænger der er ca. 3 cm tykke. Hver stang trykkes let ned på den halvdel der vender mod dig selv, således at der dannes “en liggende blød trekant” af stangen. Alle trekant stængerne løsnes kontant med en paletkniv. Trekanterne måles af i præsis 8, 11, 14, 17 cm.osv., til al massen er opbrugt. Husk også en kugle til toppen.
Hver ring lukkes sammen og sættes på en bageplade med bagepapir.
Slut af med at trykke alle ringene plane med et stykke bagepapir med en bageplade over – pres ganske let og tag bageplade og papir væk igen. Bages ved 200 grader til de er gyldne, – ca. 11 – 18 min.
Kransekage ringene skal være helt afkølede før man kommer galsur på.
Inden jeg kom glasur på kransekage stykkerne/ringende penslede jeg dem i bunden med chokolade og lod det tøre helt.
Flormelis og æggehvider piskes hvide og luftige med håndmikser. Glasuren er færdig, når den ikke flyder sammen når du stopper med at piske. Den færdige glasur kommes op i et cornet, (et kræmmerhus af bagepapir) eller en stegepose hvor man klipper et lille hul i det ene hjørne. Vælg det fad kransekage toppen skal serveres på og placer den største ring på fadet. Sprøjt de karakteristiske “glasur tunger” – først på den største bagte. Sæt den næst største bagte ring ovenpå – gentag osv., fortsæt til den mindste ring og til slut kuglen som top.
Tip:
Det blive rigtig lækkert hvis man ligger en lille stribe af nougat ind i kransekagen eller laver kransekagestykker med nougat i.
Man skær striber af nougat der måler ca. 1×1 cm og så er den længde man nu skal bruge.
Man ruller sine marzipan stænger ud i ca. 3 cm tykkelse og så i stedet for at lave dem spidse med det sammen så trykker man den lidt flade på midten og ligger nougaten ned i rillen og lukekr dem sammen igen, og så tykker man den lidt flade på den ene side.