Casper havde det rigtig fint i går og kom derfor i vuggestue i dag så han kunne være med til at holde fastelavn og slå katten af “posen”.
De ringede dog til mig kl 10:30 og sagde at han var meget træt og ked af det og ikke ville hygge og lege med de andre børn, så vi skyndte os ned og hente ham igen – så føler man sig bare som den dårligst mor at man havde sendt ham i vuggestue og så var han alligevel ikke helt klar. Det viste sig så at problemet var hans mave, han har jo mange problemer med forstoppelse, så vi endte ud med at måtte give ham klyks, den lille stakkel, han blev bare så ked af det og det tog bare lang tid før det var overstået, var lige ved at komme ham ud i bilen og bare køre afsted til skadestuen og sig hjælp min lille skat han har meget ondt, men vi klarede det.
Da det var overstået legede vi og hyggede og så gik der ikke lang tid før han igen var meget træt og blev lagt ind og putte i sin seng og her som han så helt til kl 17 (omkring 3 timer).
Jeg satte mig så og hyggede mig med at samle mine flettede “strimler”/”bånd” til ringe der kunne blive syet sammen, det er bare så hyggeligt at sidde med, óg jeg er bare så godt tilfreds med det papir jeg har valgt.
De sidste dage har jeg lovet Flemming at bage kanelbrød, men bare glemt det, så nu måtte det være. Det blev efter min mors gode gamle Amo opskrift, og nøj hvor blev det bare godt. flemming startede med at udbryde at de ikke havde fået nok i ovnen, men det viste sig bare at det var alt det gode snask der er inden i der stadig var vådt.
Alt i mens jeg bagte i køkkenet legede Casper også at han lavde mad, han elsker bare at lege med køkkenting, det er noget af det bedste han ved, så mond ikke han skal have sit eget køkken i fødselsdagsgave her til sommer. Her sidder han og leger med alle mor’s kaffe og kakao kapsler, de er bare sjove at komme i gryder og elkedler og lege at man laver mad.
Da jeg så kunne sætte mig tilbage i sofaen da Casper var puttet begyndte jeg at sy taske ringende sammen og vupti så begyndte det er ligbe en rigtig taske, det var ikke spor svært at sy sammen. Tror dog at jeg lige skal lave en ring mere eller to før den har den helt rigtige størrelse og så skal jeg jo lave foer og rem til, glæder mig til at kunne vise det endelige resultat frem.