Blog,Opskrifter

Sunde små havrepandekager

Jeg prøver mig lidt frem med nogle sundere udgaver af det vi rigtig godt kan lide her hjemme. Denne gang gik det ud over morgen pandekagerne og må sige at det var en stor succes.

Der bliver 21 små pandekager, ca. 8 cm i diameter, rigeligt til 4 personer.

Ingredienser:
2 æg
3 dl minimælk
150 g havregryn
1 tsk vanillesukker
1 knsp salt
½ tsk bagepulver
20 g smør/kærgården til stegning

Bland æg, mælk og havregryn I en skål og lad det stå i 15-20 min så havregrynene er blevet opløst og det er blevet en tyk masse. Find stavblenderen frem og blend det til det bliver helt fint, det tager ca. et par minutter.

Nu kommes de øvrige ingredienser i og der tændes op under stegepanden. Kom lidt fedtstof på stegepanden, når det er smeltet kommes der pandekagedej på. Jeg har plads til 3 til 4 pandekager på en gang på min stegepande. 1 pandekage består af 2 spsk pandekagedej, så bliver de ca. 8 cm i diameter.

Steg pandekagerne færdig og nyder dem lune. De kan også sagtens spises kolde, det bliver de ikke dårligere af.

Vi kom lidt jordbær syltetøj og sukker på, men her er det jo kun fantasien der sætter grænser, tænker også de er rigtig god med skyr og friske bær ?

Håber i bliver lige så glade for dem som vi er.

Energi pr. 100 g pr. stk. %
Kalorier 172 42
Kulhydrater 19,2 4,8 46
Fedt 6,8 1,7 36
Protein 7,8 1,9 18
Kostfibre 2,9 0,7

 

Du kan måske også lide...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *